Tatoveringer der fortæller historier om os.Stilart -

Tatoveringer – mere end bare blæk på huden

Når folk tænker på tatoveringer, tænker de ofte på udsmykning.

 Noget flot. Noget der ser fedt ud. 

En stor viking, løven der brøler på brystet, eller noget andet. Og fair nok – det er også en stor del af det. Men for mange , betyder tatoveringer meget mere end bare det visuelle.

De er en del af vores historie. Vores identitet. Og nogle gange endda vores heling.

---

Et sprog, man bærer med sig, på huden.

I visse kulturer og miljøer fungerer tatoveringer som et helt sprog. Tænk fx på de russiske fængselstatoveringer – her kan en enkelt streg på det forkerte sted betyde forskellen på respekt og fare. Eller de traditionelle maori-mønstre, som fortæller om ens slægt, status ,historie og endda funktion i samfundet. 

I Grønland har man de seneste år, set en tendens til at især unge mennesker tager deres kulturarv tilbage , ved at genindføre ansigts tatoveringer. Oftest mønstre under f.eks. hagen. Som et symbol på deres kultur.

Tatoveringer kan vise tilhørsforhold. Til en gruppe. Til et sted. Eller til en idé.

Minder og mærker

Rigtig mange af mine kunder kommer med en historie. En person, de har mistet. En kamp, de har kæmpet. En milepæl i livet. Det er ikke bare blæk – det er følelser pigmenteret ind i huden.

Det kan være en dato, en silhuet, et navn, en bestemt blomst, et bestemt koordinat fra et betydningsfuldt sted. 

Og det er ofte de tatoveringer, folk sætter allermest pris på.

Og interesant nok,  her folk klager MINDST over smerten samtidigt.

Når kroppen fortæller mere end øjet ser

Tatoveringer bliver også brugt rent praktisk. Nogle får tatoveret deres blodtype eller allergier. Andre bruger tatovering som camouflage – fx efter operationer, ar eller sygdomsforløb. Stræk mærker , eller ar fra en dyster tid, hvor vedkommende gjorde selvskade.

For kort tid siden tatoverede jeg f.eks.en mand på brystet, som i tilfælde af ulykke , ikke ønskede at blive genoplivet. Og derfor fik tatoveret INGEN FØRSTEHJÆLP, på brystet.

Og så er der dem, der får rekonstrueret brystvorter eller bryn med permanent makeup efter hårtab eller kirurgi.

Det handler ikke bare om udseende – det handler om at føle sig hel igen.

Statement med blæk

For nogle er tatoveringer en måde at råbe højt – uden at sige et ord. Tro, politik, livssyn. Et budskab, der bliver siddende. Bogstaveligt talt. Og uanset om det er et religiøst symbol, et slagord eller et ikon fra en bevægelse, så bliver det en del af personen.

Nogle af mine kunder siger somme tider til mig, at de simpelthen ikke kan forstå hvordan man kan få sig selv til at få tatoveret et FCK logo eller Medinas autograf.

Alt imens jeg må minde dem om, at en viking jo dybest set, ikke er meget anderledes…

Vi får alle lavet det som taler til os som individ.  

Heling gennem nålen

Det lyder måske mærkeligt, men det at blive tatoveret kan være terapeutisk. Mange oplever det som en måde at tage ejerskab over kroppen igen – især efter hårde perioder i livet. Det er en proces, hvor man mærker sig selv og får noget smukt ud af noget svært.

Jeg spurgte engang en kvinde, på en tattoo convention ,i Dortmund, som havde Jesus på den ene arm og jomfru Maria på den anden , midt i bukket på armen.. Hvorfor hun havde valgt netop den , lidt besynderlige placering. Af to i øvrigt virkelig godt udførte religiøse ikoner. Jomfru Maria og Jesus.

Hvorpå hun svarede : “jeg var narkoman. Men fandt Gud. – Med disse to, kommer jeg aldrig til at stikke mig selv i armene igen.”

Ærligt , voldsomt, men osse smukt på en eller anden måde.

Det skjulte sprog

Inden for visse miljøer er tatoveringer en slags kode. Symboler, man ikke altid forstår med det samme – men som sender et klart signal til dem, der kender betydningen. Det kan være i gade-, motorcykel- eller fængselskulturer. Tatoveringen fortæller, hvem du er – og hvad du står for.

Så nej – tatoveringer er ikke bare pynt. De er fortællinger. Minder. Statements. Og nogle gange en form for heling.

Og det er dét, jeg elsker ved mit arbejde: at få lov til at høre om jeres liv, jeres fortælling. Og samtidig være så priviligeret ,at hjælpe jer med at gøre de fortællinger levende på huden.