Et tattoo-design kan begynde med en personlig betydning, en stemning, et visuelt tema eller et motiv, du ganske enkelt kan lide. Før idéen kan tegnes til hud, skal den afgrænses gennem stil, hovedelementer, komposition, størrelse og placering.
Referencebilleder kan vise retning, men det endelige design bør tilpasses kroppen og projektet. En tatovering behøver ikke en universel eller dyb forklaring for at være et gennemtænkt valg — den skal først og fremmest kunne udføres og holde sammen som billede.
Et design kan være personligt, æstetisk eller begge dele
Nogle kommer med en historie, andre med et billede, de bare gerne vil bære. Begge udgangspunkter kan bære et gennemarbejdet design, og ingen af dem kræver en forklaring, du skal kunne fremføre for andre.
Betydning kan desuden være privat, synlig, ændre sig over tid eller helt fravære. Vil du arbejde med den personlige og kulturelle side af det, findes den vinkel for sig.
Start med det, der skal bevares i idéen
Det mest brugbare første skridt er at afgøre, hvad der ikke må forsvinde. Er det en bestemt figur, en stemning, et udsnit, en holdning i kroppen eller en farvetone?
Alt andet bliver dermed forhandlingsbart. Det gør det markant lettere at træffe de valg, der uundgåeligt kommer, når idéen skal passe til en bestemt plads på kroppen.
Et tema er ikke det samme som et færdigt motiv
„Natur“, „havet“ eller „min barndom“ er temaer. Et motiv er den konkrete billedidé: hvad man faktisk ser, og hvordan elementerne er placeret i forhold til hinanden.
Vejen fra tema til motiv går gennem valg af konkrete elementer. Uden dem bliver designet et forsøg på at rumme alt, og så mister hvert element plads.
Stilarten ændrer, hvordan idéen bliver fortolket
Samme motiv bliver læst forskelligt i realisme, black and grey, grafisk eller illustrativ fortolkning. Stilarten afgør, hvor meget der beskrives med detaljer, og hvor meget der beskrives med form og kontrast.
Vælg derfor stil ud fra, hvordan du vil have idéen fortolket — ikke kun ud fra hvad du synes ser flottest ud på en skærm.
Brug referencebilleder til retning og fravalg
Referencer virker bedst, når du skriver, hvad du peger på i hvert billede: stemningen i det ene, kompositionen i det næste, kontrasten i det tredje. Det er lige så nyttigt at vise, hvad du ikke vil have.
En anden persons færdige tatovering er ikke en skabelon, der kan gentages. Den kan bruges som retning, mens designet tegnes til dig og din krop.
Komposition, størrelse og placering hænger sammen
Størrelse og placering afgør, hvor meget detalje og hvor meget negativ plads designet kan rumme. En tættere komposition kræver mere plads for at kunne læses; en rolig komposition kan bære mindre formater bedre.
Derfor kan man ikke først tegne motivet færdigt og bagefter beslutte, hvor stort det skal være. De tre ting vurderes samtidig.
Direkte symbol, abstrakt form eller genkendeligt motiv
Idéen kan udtrykkes direkte, hvor man umiddelbart kan se, hvad motivet forestiller. Den kan udtrykkes abstrakt gennem form, bevægelse og kontrast. Eller den kan ligge et sted imellem som et genkendeligt motiv med åben fortolkning.
Valget handler om, hvor tydelig du vil være — ikke om et fast betydningssystem. Samme tegn forstås forskelligt afhængigt af person og sammenhæng.
Tatovørens rolle er at oversætte idéen til hud
Tatovørens bidrag er en faglig vurdering: hvad der kan udføres i den ønskede skala, hvordan kontrast og opbygning kan bære motivet, og hvad der bør ændres for at det hænger sammen på den valgte flade.
Det er en vurdering, ikke en garanti for hverken resultat, holdbarhed eller betydning. Er en anden løsning bedre for projektet, får du det at vide.
Sådan prioriterer du, når alt ikke kan være med
De fleste idéer indeholder mere, end pladsen kan bære. Prioritering er derfor ikke et tab, men det der giver hovedelementet luft nok til at kunne læses.
- Vælg ét hovedelement frem for fem, der konkurrerer om opmærksomheden
- Beslut, om motivet skal fortolkes realistisk eller grafisk — ikke begge
- Tag stilling til, om kompositionen skal være rolig eller tæt
- Læg de elementer, du kan undvære, i en „måske senere“-liste
Lav et kort og brugbart designbrief
Et brief på under en side gør vurderingen markant mere præcis. Udfyld punkterne, som de er nu — de kan altid justeres i samtalen.
- Hovedidé: hvad motivet skal vise, i én sætning
- Nødvendige elementer: det, der ikke må forsvinde
- Fravalg: det du udtrykkeligt ikke vil have med
- Stilretning: hvordan idéen skal fortolkes
- Placering: hvilken kropsdel og hvilken retning
- Omtrentlig størrelse: dine egne mål på kroppen er nok
- Referencebilleder: med en note om, hvad du peger på
- Fortolkning: hvad tatovøren må ændre
Ofte stillede spørgsmål om tattoo-design og motiv
Nej. Et design kan være valgt af rent visuelle grunde, og det er lige så gennemtænkt som et motiv med en personlig historie. Betydning kan desuden være privat, ændre sig med tiden eller være helt fraværende, uden at designet bliver mindre gyldigt.
Begynd med at afgøre, hvad der ikke må forsvinde fra idéen, og vælg derefter de konkrete elementer, der bærer den. Læg til sidst stilretning, omtrentlig størrelse og placering fast. Så er der noget konkret at vurdere frem for et tema.
Der er ikke et rigtigt antal, men de fleste idéer rummer mere, end pladsen kan bære. Ét tydeligt hovedelement får som regel mere luft end fem elementer, der konkurrerer. Resten kan gemmes til et senere projekt eller en udvidelse.
Ja, som retning. Skriv gerne, hvad du peger på i hvert billede: stemning, komposition, kontrast eller et bestemt element. En anden tatovørs færdige arbejde bør ikke gentages én til én, men bruges som udgangspunkt for et design, der tegnes til dig.
De tre ting vurderes samtidig, fordi de påvirker hinanden. Størrelse og placering afgør, hvor meget detalje og negativ plads designet kan rumme, og stilarten afgør, hvordan idéen fortolkes. Derfor tegnes motivet ikke helt færdigt, før placeringen er valgt.
Send hovedidéen i én sætning, de elementer der er nødvendige, det du ikke vil have med, ønsket stilretning, placering, omtrentlig størrelse og dine referencebilleder. Skriv også, hvad tatovøren må fortolke, så vurderingen kan blive konkret.