Tre af de ældste tatoverede mennesker, vi kender

Hvorfor „de tre ældste“ kræver et forbehold

Overskriften lyder som en liste med en første-, anden- og tredjeplads. Sådan fungerer dateringerne ikke. Radiokarbondateringer angives som intervaller med usikkerhed, og når intervallerne overlapper hinanden, kan man ikke sige, hvem af personerne der er ældst.

Det, materialet kan bære, er en anden formulering: disse tre individer er blandt de ældste, hvis tatoverede hud er direkte dokumenteret. Rækkefølgen mellem dem er åben.

Hvad tæller som direkte dokumentation?

Der er forskel på fire slags evidens, og de blandes ofte sammen i populære fremstillinger.

• Bevaret tatoveret hud på et menneske: den stærkeste form for dokumentation
• Billeddannelse, hvor infrarødt lys gør mørkfarvede markeringer synlige på mørknet hud
• Redskaber, der kan have været brugt til tatovering, men hvis funktion ikke er sikker
• Moderne fortolkning af, hvad markeringerne betød eller blev brugt til

Ötzi og 61 dokumenterede markeringer

Ötzi er en naturligt mumificeret mand fundet i isen i Alperne og dateret til ca. 3370–3100 f.Kr. Hans hud er bevaret i en grad, der gør tatoveringerne direkte iagttagelige.

En systematisk kortlægning med multispektral billeddannelse dokumenterede 61 markeringer fordelt på kroppen. Markeringerne er hovedsageligt korte, parallelle linjer i grupper samt enkelte korsformer. De er beskrevet efter placering og form — ikke efter et fastlagt formål.

Hvad ved vi ikke om Ötzis tatoveringer?

Fordelingen på kroppen har fået flere forskere til at foreslå, at markeringerne kan have haft en behandlende funktion, og enkelte har peget på ligheder med senere kendte punktsystemer, herunder akupunktur. Det er hypoteser, ikke fastslåede fakta.

Fundet dokumenterer ikke, hvem der lavede markeringerne, hvornår i hans liv de blev lavet, om de blev lavet ved én eller flere lejligheder, eller hvad han selv mente om dem. En medicinsk forklaring kan ikke afvises — men den kan heller ikke bekræftes.

Gebelein Man A og de figurative motiver

Gebelein-individerne er naturligt mumificerede mennesker fra prædynastisk Egypten. På den mand, der i forskningen omtales som Gebelein Man A, blev der ved infrarød billeddannelse påvist to overlappende figurer på overarmen.

Forskerne bag studiet foreslår, at figurerne forestiller et hornet dyr af typen vildokse og et berberfår. Artsbestemmelsen er en fortolkning af figurernes form og ikke en oplysning, som fundet selv leverer. Motiverne er interessante, fordi de er figurative — de forestiller noget genkendeligt — hvor Ötzis markeringer er geometriske.

Det tatoverede kvindelige Gebelein-individ

På et kvindeligt individ fra samme materiale blev der dokumenteret blandt andet en række S-formede motiver på skulderen samt et stav- eller køllelignende motiv.

Hvad motiverne betød, står ikke i fundet. Der er ikke dokumentation for en bestemt social status, en tro, et ritual, en profession eller en forbindelse til frugtbarhed. Beskrivelsen bør derfor holdes ved formen og placeringen, ikke ved funktionen.

Dateringsintervallerne overlapper

Ötzi dateres til ca. 3370–3100 f.Kr. De to Gebelein-individer dateres samlet til ca. 3351–3017 f.Kr. De to spænd dækker delvis samme periode.

Det betyder, at personerne er omtrent samtidige inden for brede radiokarbondateringer. Man kan derfor ikke opstille dem som nummer et, to og tre. Det er også grunden til, at seriøse fremstillinger skriver „blandt de ældste“ i stedet for „den ældste“.

Geometriske og figurative tatoveringer fortæller forskellige ting

Forskellen mellem linjer og kors på den ene side og genkendelige dyrefigurer på den anden er en formforskel, som kan iagttages direkte. Den viser, at tatoveringspraksis tidligt rummede flere slags billedsprog.

Den viser ikke, at den ene form var ældre, finere eller mere betydningsbærende end den anden. Man kan heller ikke slutte fra formen til intentionen bag den.

Hvorfor Pazyryk-fundene ikke er nummer to

Pazyryk-kulturens frosne grave i Altaj har efterladt nogle af de bedst bevarede tatoveringer, vi kender, med tydelige dyrefigurer på huden. De er ofte gengivet, og derfor optræder de af og til på lister over de ældste.

Fundene hører til jernalderen og er langt yngre end både Ötzi og Gebelein-individerne. De hører altså ikke med på en liste over de tidligste direkte dokumenterede tatoverede mennesker. De er heller ikke i sig selv bevis for rang eller krigerstatus; det er fortolkninger, som fundene ikke afgør.

• Se den brede historiske gennemgang

Fundene viser praksis – ikke én universel betydning

Tilsammen dokumenterer fundene, at mennesker tatoverede hud i flere dele af verden for over 5.000 år siden, og at både geometriske og figurative motiver forekom. Det er en solid konklusion.

Det er derimod ikke dokumenteret, at markeringerne handlede om rang, styrke, beskyttelse, frugtbarhed eller en social rolle. Placering og motiv alene bærer ikke den slutning, og nutidens motivvalg kan ikke bruges som nøgle til oldtidens.

• Om personlig og kulturel betydning i dag

Sådan læser du påstande om verdens ældste tatoveringer

Emnet fylder meget online, og formuleringerne skrider let. Fire greb gør det lettere at vurdere en påstand.

• Er der bevaret hud, eller er det et redskab med formodet funktion?
• Er dateringen et interval — og overlapper det med andre fund?
• Er betydningen dokumenteret, eller er den en forskers fortolkning?
• Står der „ældste bevarede“ eller „første menneske, der blev tatoveret“? Kun det første kan dokumenteres

• Patentforløbet bag den første tattoomaskine
• Havde vikingerne tatoveringer?