Samuel F. O'Reilly fik den 8. december 1891 amerikansk patent nr. 464.801 på en elektrisk tattoomaskine. Konstruktionen byggede videre på princippet i Thomas Edisons elektriske pen til autografisk tryk, som var patenteret i 1876, men tilføjede dele beregnet til at føre blæk ind i huden.
Patentet er et vigtigt dokument i maskinens historie, men udviklingen fortsatte gennem andre opfindere, patenter og maskintyper. Ingen enkelt person opfandt moderne tatovering.
Hvad betyder „verdens første“ i denne historie?
„Verdens første“ er en formulering, der kræver præcisering. Det, der kan dokumenteres, er et patent: den første kendte amerikanske patentering af en elektrisk tattoomaskine, indleveret 16. juli 1891 og udstedt 8. december samme år.
Et patent dokumenterer en ansøgning og en konstruktionsbeskrivelse på et tidspunkt. Det dokumenterer ikke, at ingen andensteds havde eksperimenteret med elektrisk drevne redskaber før, og det siger heller ikke noget om, hvor udbredt maskinen blev.
Tatovering før den elektriske maskine
Tatovering blev praktiseret i mange samfund længe før elektricitet, med håndredskaber i forskellige udformninger. Flere håndbaserede traditioner er stadig levende i dag og er ikke et forstadie til maskinen.
Den elektriske maskine er derfor en tilføjelse til feltet, ikke starten på det. Det brede historiske overblik ligger på sin egen side.
Thomas Edisons elektriske pen fra 1876
Thomas Edison fik amerikansk patent nr. 180.857, offentliggjort 8. august 1876, på et apparat til autografisk tryk. Formålet var kontorarbejde: en elektrisk drevet nål perforerede et stykke papir, så det kunne bruges som stencil til at trykke kopier af et dokument.
Science Museum Group beskriver netop pennen som et redskab til dokumentkopiering. Den var ikke en tattoomaskine, og den var ikke tænkt til hud. Det, der senere blev overført, var det mekaniske princip: en elektrisk drevet nål, der bevæger sig hurtigt op og ned.
Samuel O'Reilly og patentet fra 1891
Samuel F. O'Reilly arbejdede som tatovør i New York og indleverede sin patentansøgning 16. juli 1891. Patentet blev udstedt som US 464.801 den 8. december 1891 og beskriver en maskine til at tatovere huden.
Smithsonian omtaler patentet som en central begivenhed i den tidlige elektriske tattoomaskines historie. Det er den rimelige formulering: O'Reilly patenterede en tidlig elektrisk tattoomaskine — han skabte ikke moderne tatovering alene.
Hvad beskriver patent nr. 464.801?
Patentteksten beskriver et motoriseret, frem-og-tilbagegående perforeringsinstrument med nål eller nåle samt et blækreservoir, der forsyner nålen med blæk under arbejdet. Det er dokumentets egne hovedelementer.
- En elektrisk drevet mekanik, der bevæger instrumentet frem og tilbage
- Nål eller flere nåle, der perforerer
- Et reservoir, der tilfører blæk
- En håndholdt indretning, der samler delene
Fra papirperforering til arbejde i huden
Den afgørende forskel mellem Edisons pen og O'Reillys maskine er formålet. Pennen skulle lave huller i papir, så blæk senere kunne presses igennem. Maskinen skulle føre blæk ind i huden i samme bevægelse.
Det er derfor blækreservoiret er væsentligt i patentet: det knytter perforeringen og blæktilførslen sammen i ét redskab. Hvor godt konstruktionen fungerede i praksis, siger dokumentet ikke noget om.
Hvad ændrede den elektriske mekanisme?
En elektrisk drevet mekanik gentager en bevægelse maskinelt i stedet for ved håndkraft. Det er den dokumenterbare forskel i konstruktionsprincippet.
Hvad det betød for arbejdsgangen i studierne dengang, kan vi ikke slutte fra patentet. Der er ingen dokumentation i selve dokumentet for et bestemt antal stik i minuttet, for mindre smerte, for større sikkerhed eller for bedre resultater.
Hvad patentet ikke dokumenterer
Meget af det, der cirkulerer om 1891, står ikke i kilderne. Det er værd at holde adskilt, hvis du læser videre andre steder.
- Ikke et bestemt antal stik i minuttet
- Ikke mindre smerte end tidligere metoder
- Ikke større hygiejnisk sikkerhed
- Ikke bedre kvalitet eller mere holdbare resultater
- Ikke at detaljeret tatovering først blev mulig i 1891
- Ikke at én mand opfandt al moderne tatovering
Andre tidlige patenter og konstruktioner
O'Reillys patent står ikke alene. I årene og årtierne efter blev der udviklet og patenteret flere forskellige konstruktioner af elektriske tatoveringsredskaber, og feltet bevægede sig gennem flere opfindere.
Vi nævner ikke navne, år eller patentnumre her, som vi ikke kan dokumentere fra en primærkilde. Kan du finde et konkret patent, er patentregistrene selv det bedste sted at læse det.
Coil, rotary og pen er ikke det samme
Nutidens maskiner findes i flere hovedformer, og de er ikke identiske med O'Reillys konstruktion. Coilmaskiner bruger elektromagnetiske spoler til at trække en fjederbelastet arm frem og tilbage. Rotarymaskiner omsætter en motors rotation til en op-og-ned-bevægelse. Penmaskiner er en formfaktor, hvor mekanikken er indbygget i et pennelignende hus.
Der er tale om en efterfølgende udvikling med flere konstruktioner, materialer og patenter — ikke om en uændret videreførelse af 1891-maskinen.
Maskinen er et værktøj – ikke et kvalitetsbevis
En maskintype fortæller ikke, hvor godt et arbejde bliver. Udstyr er et værktøj, og forskellige tatovører foretrækker forskellige maskiner til forskellige opgaver.
Vil du vurdere håndværk, giver det mere at se på udført arbejde i den stil og størrelse, du selv ønsker — og på dialogen om dit motiv.
Sådan læser du et historisk patent
Patenter er offentligt tilgængelige, og de er lettere at læse, end de ser ud. Fire greb gør forskellen.
- Skeln mellem ansøgningsdato og udstedelsesdato
- Læs kravene (claims), ikke kun beskrivelsen — det er dem, der afgrænser opfindelsen
- Se tegningerne som skematiske forslag, ikke som fotografier af et færdigt produkt
- Husk, at et patent ikke dokumenterer, at redskabet virkede, blev produceret eller blev udbredt
Ofte stillede spørgsmål om den første tattoomaskine
Samuel F. O'Reilly fik det første kendte amerikanske patent på en elektrisk tattoomaskine, US 464.801. Han patenterede en tidlig elektrisk tattoomaskine — han opfandt ikke moderne tatovering alene, og udviklingen fortsatte gennem andre opfindere og patenter.
Ansøgningen blev indleveret 16. juli 1891, og patentet blev udstedt 8. december 1891 som US-patent nr. 464.801.
Den byggede videre på princippet i Thomas Edisons elektriske pen, US-patent nr. 180.857 offentliggjort 8. august 1876. Edisons pen var et apparat til autografisk tryk og stencilfremstilling til dokumentkopiering, ikke en tattoomaskine.
Patentet beskriver blandt andet et motoriseret, frem-og-tilbagegående perforeringsinstrument med nål eller nåle samt et blækreservoir, der forsyner nålen med blæk. Det er dokumentets egne hovedelementer; tegningerne bør ikke overfortolkes.
Nej. Nutidens coil-, rotary- og penmaskiner er ikke identiske med konstruktionen fra 1891. De er resultatet af en efterfølgende udvikling med flere konstruktioner, materialer og patenter.
Nej. Maskinen er et værktøj, og maskintypen dokumenterer ikke kvalitet. Motiv, teknik, hygiejne, dialogen om dit projekt og relevant, udført arbejde vurderes hver for sig.