Gør det ondt at blive tatoveret? Kan man holde det ud.
Det er nok det mest stillede spørgsmål, jeg får som tatovør:
“Gør det ondt?”
Og det korte svar er: Ja. Selvfølgelig gør det lidt ondt.

Men det lange svar er mere interessant – og langt mindre skræmmende.
Smerten er ikke, hvad du tror.
De fleste bliver overrasket over, hvor overskueligt det egentlig er. Det føles ikke som at blive skåret i – men mere som en irriterende, brændende eller stikkende fornemmelse, der varierer alt efter, hvor på kroppen man bliver tatoveret.
Det handler meget om mental indstilling. Hvis du sidder og spænder op og forventer det værste – så føles det værre. Hvis du er afslappet og forberedt, går det ofte overraskende nemt.
Et lille tip herfra, må være, at det altid er en fordel at være både fysisk og mentalt sat op.
Så går det bare lettere.
Er du træt, sygdomsramt, sulten, eller bare i dårligt humør. Kan en session føles langt hårdere, end hvis du er oplagt, mæt, og tilfreds.
Det er osse en god idé at prøve.At lade være at tale om hvor og hvornår det gør allermest ondt, undervejs…..
kroppen lytter rigtig meget til hvad vi fortæller den.
Her gør det mest og mindst ondt
Smerten afhænger mest af placering og mængden af nerver i området. Her er en grov guide:
( denne guide er skrevet med henvisning til mine erfaringer . Og kan stadig være ret individuel )
Mest smertefulde steder:
• Ribben
• Fingre og hænder
• Fødder og ankler
• Hals og kraveben
• Indersiden af lår og arme
• Knæ, albuer og rygsøjle
Her er huden tynd, og knoglerne tæt på overfladen – så her kan det nive godt.
Mindre smertefulde steder:
• Overarme
• Lår (yderside)
• Skuldre og over ryg
• Ydersiden af læggen
Disse områder har mere muskelmasse og tykkere hud – og er derfor lettere at holde ud.
Tips til at gøre det lettere
• Sov godt og spis inden – det gør en større forskel end du tror
• Drik ikke alkohol dagen før – det fortynder blodet og gør huden mere følsom
• Tag evt. en sukkerholdig drik med – især ved lange sessioner
• Snak med din tatovør – det hjælper at vide, hvad der skal ske
Konklusion
Ja, det gør lidt ondt at blive tatoveret. Men,det er til at holde ud.
Og det er hurtigt glemt, når du rejser dig op fra stolen. Og kigger i spejlet.
Smerten er midlertidig. Resultatet er permanent.
Og hos en erfaren tatovør, der guider dig roligt igennem, føles det sjældent så slemt som folk tror.
⸻
Vil du høre mere om, hvordan det foregår – eller har du en idé du vil have vurderet?
Så er du altid velkommen til at skrive. Der findes ingen dumme spørgsmål – Og jeg giver dig kun ærlige svar.