Gode råd om tatoveringer

Vælg kun en tatovør som du ved er dygtig.

Gør man ikke sit benarbejde ordentligt inden man vælger en tatovør, ender det ofte ud i dårligt udførte tatoveringer, som professionelle ikke ønsker at røre ved efterfølgende.

Motiver såsom kærestes navn eller “sjove” tatoveringer mm. er sjældent en god ide.
Husk på at tatoveringsfjerning er både dyrt og rigtig smertefuldt i de fleste tilfælde.

Tænk grundigt over hvad du skal ha lavet inden du kommer til tatovøren!
Tatovøren kan give dig råd og vejledning med dit motiv, men han kender hverken dig eller dine ønsker.

Overvej omhyggeligt om du ønsker dine tatoveringer skal være synlige eller til at skjule.
Et stigende antal unge mennesker får tatoveret både hænder og hals. Det kan være en rigtig dårlig ide at få synlige tatoveringer hvis ikke man har gennemtænkt sine fremtids planer med eksempelvis karriere.

Det er en god ide at have økonomien på plads før du vælger en tatovering.
Prisen bør ikke afgøre detaljegraden eller størrelsen på din tatovering. Er dette tilfældet er det langt bedre at spare sammen først for dermed at få den rigtige tatovering senere.

Lad være at tage hele din vennekreds med til tatovøren. Din tatovør ønsker gode arbejdsforhold når din tatovering skal laves. Dette kræver fred og ro.

Ofte vil din tatovør fortælle dig hans mening omkring tatoveringsprojektet:
Vær åben over for disse råd! Din professionelle tatovør har ofte en masse erfaring der er værd at lytte efter.

Vælg aldrig politiske eller stødende symboler.

Tænk over din hygiejne. Du og din tatovør sidder tæt på hinanden – og ofte i mange timer. Det gælder om at gøre oplevelsen god for jer begge.  En god hygiejne skaber positiv energi.

Følg Mini på Instagram her 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *